Selvhjælp

Navn:

Aktivitets- og samværstilbud

Text:
Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål om Aktivitets- og samværstilbud og som vi ofte møder i vore rådgivning.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Kan kommunen omvisitere til kommunens eget aktivitets- og samværstilbud, når borgeren ikke ønsker dette?

Tekst:

Efter servicelovens § 104 skal kommunen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Formål, målgrupper og indhold samt kommunens forpligtelse er nærmere beskrevet nærmere i Vejledning om ledsageordning, kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud (afsnit V). Her fremgår det bl.a. af pkt. 75, at kommunen skal sikre, at der er egnede aktivitets- og samværstilbud til de målgrupper, der er nævnt i loven enten i kommunalt, regionalt eller privat regi.


Bemærk, at der for borgeren ikke er frit valg med hensyn til, hvilket tilbud efter § 104, som borgeren måtte ønske. På den anden side skal borgeren selvfølgelig medinddrages og have medindflydelse efter reglerne i retssikkerhedslovens § 4.


Endelig skal nævnes servicelovens § 3, som fastslår, at det er kommunen, som træffer afgørelse om tilbud efter serviceloven. Det fremgår af § 3, at når kommunen træffer afgørelse om tilbud efter bl.a. servicelovens 104, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvis den konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 (partshøring, begrundelse, klagevejledning m.v.) anvendelse ved kommunens beslutning herom. Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for Ankestyrelsen.


Kommunen har bl.a. en forpligtelse til at behandle borgere og træffe afgørelser ud fra en konkret og individuel vurdering. Kommunen skal forholde sig til de oplysninger der er i sagen, og sikre sig, at borgeren eller dennes værge sikres inddragelse og høres. Kommunen skal også revidere handleplanen for borgeren efter reglerne i servicelovens § 141.

Overskrift:

Kan kommunen reducere et beskyttet beskæftigelsestilbud kollektivt for en hel gruppe?

Tekst:

Ja, kommunen kan godt beslutte at ændre sit serviceniveau og dermed beslutte at reducere omfanget af beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud. Dette er dog betinget af, at kommunen holder sig inden for lovens rammer, og at kommunen forud for afgørelsen har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.


Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til borgere under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet - og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.


Herudover skal kommunen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til samme personkreds til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.


Ingen nedre grænse for omfang af beskyttet beskæftigelse

Der er ikke i lovgivningen fastsat en nedre grænse for omfanget af tilbud om beskyttet beskæftigelse samt samværs- eller aktivitetstilbud. Kommunen skal dog altid vurdere behovet for støtte ud fra en konkret og individuel vurdering. Dette skal ske med udgangspunkt i en helhedsvurdering af borgerens samlede situation, dvs. at kommunen også skal se på, hvilken hjælp og støtte borgeren i øvrigt modtager. Bemærk formålet med bestemmelsen, som er at sørge for beskæftigelsesaktiviteter til borgere, som på grund af en betydelig psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår eller benytte tilbud efter anden lovgivning.


Praksis på området

Principafgørelse C-42-01 belyser problemstillingen nærmere. Sagen handler om en amtskommune, der havde reduceret omfanget af et dagtilbud fra 100% til 60%. Ankestyrelsen gav amtet medhold med den begrundelse, at der var foretaget en konkret og individuel helhedsvurdering af borgerens samlede bo - og beskæftigelsessituation, hvor der også blev lagt vægt på, hvilken støtte borgeren i øvrigt modtog. Ankestyrelsen fandt endvidere, at afgørelsen ikke var åbenbart urimelig.


Principafgørelsen 90-14 fastslår, at en kommune ikke var berettiget til at nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra fire til tre dage om ugen med begrundelsen, at borgeren kan passe sig selv eller bruge sit aktivitets- og samværstilbud (se evt. principafgørelse 89-14) i et større omfang. Det fremgår af afgørelsen, at

  • en reduktion af tilbuddet ikke kan begrundes med, at borgeren overlades til sig selv eller henvises til et aktivitets- og samværstilbud,
  • en ændring, herunder nedsættelse, af en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse forudsætter en konkret og individuel vurdering, hvor borgerens ønske om at være i beskæftigelse og borgerens funktionsevne inddrages,
  • kriterier for ændringen kan eksempelvis være borgerens ønske om en ændring af tilbuddet, eller at borgerens behov for beskæftigelse bliver opfyldt ved den nye bevilling,
  • nedsættes tilbuddet på grund af en forværring af borgerens funktionsevne imod borgerens ønske, skal kommunen undersøge, om borgeren kan tilbydes anden beskyttet beskæftigelse, hvor der tages hensyn til borgerens yderligere nedsatte funktionsevne,
  • et tilbud om beskyttet beskæftigelse ikke kan nedsættes med henvisning til et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, medmindre borgerens behov eller funktionsevne har ændret sig i overensstemmelse hermed,
  • kommunen ved ændring af serviceniveauet skal foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt tilfælde, inden en tidligere bevilling ændres.
Overskrift:

Har man mødepligt i beskyttet beskæftigelse?

Tekst:

Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.


Borgere i beskyttet beskæftigelse modtager i den forbindelse en ydelse. Udgangspunktet for aflønningen af personer i beskyttet beskæftigelse er, at personen lønnes efter indsats, efter individuel timeløn efter arbejdsvurdering eller som arbejdsdusør på mindst 5 % af områdets mindste overenskomstmæssige løn.


Beskæftigelsen og aflønningen er afhængig af, hvordan tilbuddet er tilrettelagt for borgeren. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor lidt man kan benytte beskæftigelsestilbuddet, dette afhænger af den enkeltes behov, og derfor også den enkeltes bevilling.

En social ydelse har betingelser tilknyttet. Såfremt en borger opfylder betingelserne for at få støtte efter servicelovens § 103, skal ydelsen tilbydes.


Bevillingen

Hvis kommunen fratager borgeren sin bevilling, skal kommunen lave en ny afgørelse og give en individuel og konkret begrundelse for, hvorfor bevillingen er frataget. Kommunen skal påse, om borger er berettiget til en løbende ydelse, også efter denne er bevilget.


Borgerens bevilling er afhængig af, om den pågældende opfylder betingelserne for den sociale ydelse - i dette tilfælde beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103. Principperne for at miste den enkelte sociale ydelse er afhængig af betingelserne i paragraffen. Pligten til at møde i den beskyttede beskæftigelse er derfor afhængig af, hvordan bevillingen er sammensat.

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30
OBS. Grundet skærpede Corona-restriktioner, sidder DUKHs konsulenter hjemme og tager imod opkald. Telefonnumrene vil mandag, tirsdag, torsdag og fredag fremgå af vores hjemmeside forside under Ring til DUKH på forsiden.


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk