Selvhjælp

Navn:

BPA - FAQ

Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om BPA.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

BPA - Skal ægtefællen klare husholdningen?

Tekst:

Ved udmåling af hjælp til praktiske opgaver i en BPA-ordning, skal kommunen vurdere borgerens samlede situation. Kommunen skal derfor også kigge på, om der er andre medlemmer i husstanden. Udgangspunktet er, at enhver i husstanden skal varetage sin del af de praktiske opgaver i hjemmet. Det gælder således både borgeren med BPA og de øvrige medlemmer i husstanden.


Uddrag af principafgørelse 3-19:

”Det er borgeren med funktionsnedsættelsen, som skal kompenseres for sin nedsatte evne til fx at varetage de praktiske opgaver i hjemmet. Det betyder, at en kommune skal tage udgangspunkt i de opgaver, som personen ville have bidraget med, hvis personen var rask.


Enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. En kommune skal derfor bedømme borgerens samlede situation og om nødvendigt inddrage oplysninger om eventuelt andre medlemmer af husstanden.


En kommune kan lægge til grund, at et medlem af en husstand kan varetage sin forholdsmæssige andel af opgaverne i hjemmet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det kan være forhold som fx helbred, ressourcer og livssituation eller lignende. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge og vurdere, i hvilket omfang den enkelte i husstanden, i lyset af sin situation, er i stand til at deltage i at løse de fælles opgaver i hjemmet. Den forholdsmæssige andel nedsættes konkret til, hvad der kan begrundes i de særlige forhold.”


Kommunen kan derimod ikke kræve, at en ægtefælle varetager plejeopgaver og lignende. Fra Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance pkt. 33:

"Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle eller andre at påtage sig disse udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner."

Overskrift:

Forhøjet boligstøtte til bevægelseshæmmede og personer med døgnhjælp efter § 96

Tekst:

Der findes særlige regler for forhøjet boligstøtte, hvis man er stærkt bevægelseshæmmet og/eller hvis man modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96.


Hvis en person i husstanden er stærkt bevægelseshæmmet, forøges det antal m2, der kan medregnes ved opgørelse af boligudgiften, med 10 m2, således der kan beregnes boligstøtte af en bolig på 75 m2 i stedet for de 65 m2, som gælder for personer, der ikke er stærkt bevægelseshæmmede (boligstøttelovens § 12, stk. 3).


Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være stærkt bevægelseshæmmet i lovens forstand, lægges der vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. Principafgørelse M-1-08 giver et billede af, hvor meget nedsat funktionsevnen skal være, for at man er omfattet af denne bestemmelse. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at personen har brug for albuestokke og/eller rollator inden døre.


Er et husstandsmedlem tilkendt døgnhjælp efter § 96 i serviceloven (BPA), forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m2. (boligstøttelovens § 12, stk. 4). Dvs. at for svært bevægelseshæmmede, der har fået bevilliget døgnhjælp, vil arealgrænsen herefter udgøre 85 m2 (65 + 10 +10), mens arealgrænsen for modtagere af døgnhjælp, der ikke er svært bevægelseshæmmede vil udgøre 75 m2 (65 + 10).


Herudover gælder, at det årlige maksimumsbeløb for boligstøtte forhøjes, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og/eller modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96, ligesom reglen om, at boligsikring til husstande uden børn maksimalt kan udgøre 15% af boligudgiften ikke gælder i disse situationer. Se yderligere i boligstøttelovens § 22, stk. 3 og § 23.


Du kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøge om ydelsen. Anmod om en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning, som du har ret til efter forvaltningslovens §§ 22-25.

Overskrift:

Valg af privat firma ved BPA-ordning

Tekst:

Du kan frit vælge mellem de private firmaer (og foreninger), der er godkendte af socialtilsynet til at varetage arbejdsgiveropgaverne i en BPA-ordning. (jf. servicelovens § 96 stk. 2).


Inden du laver aftale med et privat firma (eller en forening) om at overføre tilskuddet dertil, skal du sikre dig, at firmaet (eller foreningen) har den lovpligtige godkendelse. Firmaet (eller foreningen) skal dokumentere godkendelsen over for dig, og det kan firmaet (foreningen) gøre ved at fremvise den skriftlige godkendelse fra socialtilsynet.


Når du vælger et godkendt privat firma/forening, skal kommunen udmåle et tilskud til dækning af arbejdsgiveropgaverne. Dette fremgår af § 8 i udmålingsbekendtgørelsen.

Overskrift:

BPA og hjemmehjælp

Tekst:

Det er muligt at modtage hjemmehjælp jf. servicelovens § 83, når der er bevilget en BPA efter servicelovens § 96. § 96 kan kun kombineres med § 83, hvis borgeren ønsker det.


Hvis borgeren ønsker en kombination af § 96 og § 83, skal den samlede hjælp svare til den bevilgede hjælp efter § 96. Der kan således ikke bevilges ekstra hjælp efter § 83, og den udmålte hjælp kan derfor enten gives som § 96 eller som en kombination af § 96 og § 83.


Følgende fremgår af § 95/§ 96-vejledningens pkt. 35:

"Hjælp efter § 96 kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, som f.eks. praktisk og personlig hjælp, omsorg og pleje i det omfang, borgeren ønsker det.


Fra samme vejlednings pkt. 116:

"Når kommunalbestyrelsen udmåler hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller BPA, vil det normalt være udgangspunktet, at tilskuddet dækker behovet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Der er dog ikke noget til hinder for, at en del af hjælpen ydes som naturalhjælp af kommunen eller en af kommunalbestyrelsen godkendt privat leverandør, i det omfang borgeren ønsker denne løsning ... "

Overskrift:

Bevilling af ekstra timer ved sygdom

Tekst:

Det er kommunen, der vurderer, om dit behov for hjælp har ændret sig i et sådant omfang i forbindelse med sygdom, at du vil være berettiget til flere timers hjælp end du har på nuværende tidspunkt. Du skal derfor rette henvendelse til kommunen og søge om yderligere hjælp. Kommunen skal derefter lave en konkret og individuel vurdering af dit behov for hjælp/støtte.


Det er i den forbindelse vigtigt, at du konkret beskriver ændringerne i din helbredsmæssige situation og dit funktionsniveau samt hvilken betydning det har for dit behov for hjælp. Du kan for eksempel beskrive konkrete situationer, som du tidligere kunne magte, men som du ikke kan magte nu og samtidig beskrive, hvilken hjælp du har behov for i disse situationer.

Overskrift:

BPA og barnepige

Tekst:

Der kan godt udmåles hjælp efter servicelovens § 96 til støtte i forbindelse med opgaver i forhold til børn, man bor sammen med. Om der kan udmåles hjælp og omfanget af udmålingen, vil bero på en konkret individuel vurdering.


Af § 95/§ 96-vejledningens pkt. 34 fremgår følgende:

"Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter § 96 er normalt, at udmålingen skal dække alle borgerens behov for personlig og praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. Der kan herunder udmåles støtte til varetagelse af forældreopgaven, jf. også punkt 19."


Af samme vejledning pkt. 19 fremgår blandt andet følgende:

"Det at have ansvaret for et eller flere mindre børn, som borgeren bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkeligt, selv om borgeren kun i meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det praktiske selv."

Overskrift:

Er der opsættende virkning, hvis kommunen nedsætter eller fratager § 96-hjælpen?

Tekst:

Hvis kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af bevilget hjælp efter servicelovens § 96, gælder et varsel på mindst 14 uger jf. servicelovens § 3 a. Varslet gælder fra den dato, hvor du har modtaget afgørelsen.


Når du modtager afgørelsen, skal du begynde at tage de nødvendige skridt for at iværksætte kommunens afgørelse, f.eks. skal du opsige de berørte hjælpere, så hjælpernes ansættelse stopper inden varslingsperiodens udløb.


Hvis du klager over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, må kommunen først iværksætte afgørelsen, når varslingsperioden er udløbet. Det betyder, at hvis du klager, skal du ikke begynde at tage de nødvendige skridt, når du modtager kommunens afgørelse, og din hjælp fortsætter uændret i varslingsperioden. Opsigelse af dine hjælpere skal først ske ved varslingsperiodens udløb, og hjælperne skal selvfølgelig ikke opsiges, hvis du får medhold i din klage i Ankestyrelsen.

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
 09.00-13.00
Tirsdag
 09.00-13.00
Torsdag
 09.00-13.00
Fredag
 09.00-13.00

Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk