Selvhjælp

Der er ikke i loven en nedre aldersgrænse for, hvornår man er berettiget til støtte. Dog er praksis sådan, at man normalt kun får tildelt støtte til køb af bil til børn under 3 år hvis det pga. funktionsnedsættelsen er sværere at transportere end andre børn af tilsvarende alder. Kommunen skal dog altid behandle en ansøgning og lave en konkret vurdering og give et begrundet afslag.

En af forudsætningerne for at få støtte til køb af bil er, at der er tale om en varig funktionsnedsættelse. I dette ligger der, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det er vanskeligt at vurdere, om det er tilfældet, inden barnet når en vis alder.

I denne vurdering skal indgå, om det er alderen, der gør, at barnet er ude af stand til at gå eller endnu kan køres i klapvogn. Eller om det er funktionsnedsættelsen, der betyder, at barnet er væsentligt vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder.

Kommunen skal altså foretage en konkret, individuel vurdering. Og hvis barnet endnu kan transporteres i klapvogn eller fordi alderen bevirker, at barnet ikke kan gå, vil det normalt medføre et afslag. Omvendt kan det medføre bevilling, selvom barnet er under 3 år hvis det pga. funktionsnedsættelsen er vanskeligere at transportere end andre børn.

Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordringvejledning pkt. 16, og pkt. 35:

16. For børn må varighedsbegrebet bedømmes særskilt. Generelt er læger tilbageholdende med at bedømme en tilstand hos et barn som varig, blandt andet fordi det ofte er vanskeligt at stille en prognose, der rækker længere end blot over en årrække. Ved vurderingen af barnets funktionsnedsættelse må der tages hensyn både til barnets alder, vækst og udvikling. Barnets kørselsbehov må sammenholdes med behovet hos andre børn på samme alder og i samme livssituation. Hvis barnet har en progredierende lidelse, kan der herudover være et særligt hensyn at tage ved både behovsvurderingen og varighedsvurderingen.

35. Ligesom der ikke er et ”høj alders” kriterium for tildeling af støtte til køb af bil, er der heller ikke et ”lav alders” kriterium. Der ydes dog normalt ikke støtte til bil til børn, der alene på grund af alder er ude af stand til at gå eller endnu kan køres i klapvogn. Alle forældre med børn indtil omkring 3-års alderen har behov for at kunne transportere barnet. Ifølge administrativ praksis tilkendes der derfor som udgangspunkt tidligst bil til børn, når barnet er fyldt 3 år. Undtagelse til dette udgangspunkt kan f.eks. være, hvor et barn på grund af sin funktionsnedsættelse er væsentligt vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet er ude af stand til selv at holde sit hoved oppe uden voksenstøtte.

Bilen er bevilget til jeres barn. Kommunen har ved bevillingen vurderet, at barnet opfylder betingelserne for at være berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 (se evt. også bilvejledningen pkt. 8). Som en del af bevillingen har det været forudsat, at barnet har chaufførmulighed (formentlig jer forældre) til at få dækket sit kørselsbehov i bilen (bilbekendtgørelsens § 2, stk. 5). Hvis betingelserne fortsat er opfyldt, vil der derfor reelt ikke ske noget i anledning af, at han bliver 18 år.

Kørekort og indretning af bilen

I vil have mulighed for at søge om støtte til kørekort til jeres barn (bilbekendtgørelsens § 14) samt at få bilen indrettet, så han/hun selv kan køre den (bilbekendtgørelsens § 12 og § 13). Dog vil kommunen inddrage bilens alder i deres vurdering af, om der kan bevilges støtte til bilindretning (så jeres barn selv kan køre bilen). Det fremgår af bilvejledningens pkt. 79, hvor det er anført: "Der kan ydes tilskud til nødvendige indretninger i en tidligere registreret bil, hvis det skønnes rimeligt under hensyn til bilens stand og alder, udgiften ved indretningen og borgerens forhold i øvrigt, dog normalt under forudsætning af, at den foreslåede løsning formodes at være brugbar i en 8-årig periode."

Et af kriterierne for at få støtte til køb af bil er, at der foreligger et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse. Det skal derfor vurderes om jeres barn stadig har et sådan kørselsbehov.

Det skal desuden indgå i vurderingen, om behovet kan dækkes på anden vis end ved fortsat bevilling af handicapbil. Det skal derfor vurderes, om barnets kørselsbehov (når det er hjemme) har et omfang, så det er nødvendigt, at I stadig råder over en handicapbil, eller om det kan dækkes på anden vis. Barnet skal desuden i de perioder, hvor det er hjemme, have et kørselsbehov, der svarer til det, som andre på samme alder og tilsvarende livssituation har.

Hvis kommunen vurderer, at I ikke længere opfylder kravene for at kunne beholde bilen, skal I betale hele restgælden tilbage. Hvor meget restgælden er, afhænger dels af hvor lang tid I har haft bilen, dels af indkomsten. Som udgangspunkt skal man betale halvdelen af lånerammen tilbage, som I i sin tid fik bevilget til køb af bil. Lånerammen er på 213.000 kr. (2024). Beløbet reguleres årligt. Den anden halvdel af lånerammen nedskrives automatisk over de 8 år, man skal have bilen, med 1/96 del hver måned. Den tilbagebetalingspligtige del forhøjes med 20% af den del af indkomsten, der overstiger 253.000 kr. om året (2024). Også dette beløb reguleres årligt. Bemærk, at det er jeres barns indkomst, der er afgørende.

Hvis man ønsker at indfri lånet før tiden (altså før de 8 år er gået, og før restgælden er afviklet og nedskrevet helt), skal man betale hele den resterende del af lånet tilbage. Det gælder både den del, man normalt skulle betale tilbage, men også den del der normalt ville blive afskrevet, men altså endnu ikke er afskrevet. Det fremgår af bilbekendtgørelsens § 17.

Kommunen behandler din ansøgning om støtte til køb af bil efter § 114 i serviceloven, der bl.a. siger:

”Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil……”

Det betyder, at der i særlige tilfælde også vil kunne ydes støtte til køb af bil på baggrund af en psykisk lidelse, hvilket Ankestyrelsen også har fastslået i afgørelse nr. 9123 af 27/3 2002. Denne sag blev behandlet med udgangspunkt i, at ansøgeren skulle bruge bilen til arbejde.

Bil til fritidsformål

Støtte til bil har dog også til formål at forøge eller bevare udfoldelsesmulighederne og dermed medvirke til en bedre livskvalitet hos personer med varigt nedsat funktionsevne. I den forbindelse har en persons fritidsaktiviteter, f.eks. sport, familiebesøg, fritidsundervisning, frivilligt organisationsarbejde, udflugter, sommerhusbesøg og lignende, betydning for livskvaliteten. Det er derfor vigtigt, at du nøje beskriver, hvilke aktiviteter du skal bruge bilen til. I den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen stilles der større krav til de helbredsmæssige forholds betydning for en ansøger ved kørsel til fritidsformål end ved daglig kørsel til og fra et arbejde.

Når bilen skal anvendes til fritidsformål, skal kommunen også overveje, om dit samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af din alder, almentilstand og forholdene i øvrigt kan løses tilfredsstillende på en anden måde. F.eks. må transportbehovet i nogle tilfælde antages at kunne tilgodeses på forsvarlig måde gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger for bevægelseshæmmede eller ved faktisk etableret befordring med individuelle transportmidler jf. servicelovens § 117.

Du kan som udgangspunkt ikke få støtte til afledte udgifter ved det at have bil. Du kan derfor som udgangspunkt heller ikke få hjælp til reparation af selve bilen. Du har pligt til at holde bilen kaskoforsikret. Din alder og økonomi er uden betydning i denne forbindelse. Men der findes dog visse undtagelser, hvor du i ganske særlige tilfælde ydes hel eller delvis hjælp til udgifter til reparation af bilen. Denne støtte bevilges i givet fald efter merudgiftsbestemmelserne.

Støtte til almindelige reparationer

Hvis du pga. din funktionsnedsættelse har behov for en særlig stor og driftsmæssige dyr bil, kan du i særlige tilfælde få støtte til merudgiften ved reparation. Altså hvis det er dyrere at få repareret bilen, end det ville have været at få repareret en almindelig personbil. Du kan også få støtte til reparationen, hvis det kan sandsynliggøres, at du overhovedet ikke ville have haft bil, hvis ikke du havde haft en funktionsnedsættelse. I de tilfælde kan man få hele reparationsudgiften betalt som merudgift.

Disse forhold fremgår af dels af bilbekendtgørelsen, dels af bilvejledningen.

Støtte til reparationer af særlig indretning

Hvis du har fået lavet en særlig indretning i bilen, og den går i stykker, gælder der andre regler. Særlig indretning er indretning, som bilen ikke er forsynet med fra fabrikken. Kommunen skal betale for reparation af den særlige indretning efter behov efter reglerne i bilbekendtgørelsens § 12, stk. 4. Før kommunen har pligt til at hjælpe dig, skal du undersøge, om du kan få dækket udgiften til reparation enten via din forsikring eller via købelovens reklamationsregler. Du skal altså først og fremmest undersøge, om der er en sådan mulighed.

Hvis du ikke kan få dækket udgiften til reparation af den særlige indretning på anden vis, skal kommunen betale under forudsætning af, at;

• du har sørget for den almindelige vedligeholdelse, og at reparationen ikke alene er blevet nødvendig pga. manglende vedligeholdelse
• at kommunen vurderer, at reparationen er nødvendig, og at
• udgiften til reparationen står i et rimeligt forhold til den opnåede nytte. Kommunen skal altså vurdere bilens nuværende stand og vurderer, om det giver mening at reparere den særlige indretning i forhold til, hvor længe man kan forvente, at den derefter vil være brugbar. 

Det fremgår af bilbekendtgørelsen § 12, at du kan få hjælp til den særlige indretning, selv om du ikke er berettiget til støtte til bil, hvis

1. Færdselsstyrelsen har stillet krav om det
2. hvis dine helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller
3. hvis det letter din placering i bilen

Det fremgår desuden af Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring pkt. 78, at kravet for at få tilskud til særlig indretning blot er at "politiet har stillet krav herom, eller når borgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, f.eks. på grund af smertetilstande eller skånehensyn". Endelig fremgår det af samme punkt i vejledningen: "Tilskud til særlige indretninger kan ydes, selv om borgeren ikke opfylder betingelserne for at få lån til køb af bil."

Hvis du opfylder en af ovennævnte 3 betingelser, kan du således godt få støtte til særlig indretning i en bil, selv om du ikke opfylder kravet til at få støtte til køb af bil. Dog skal du være opmærksom på, at tilskud til automatgear forudsætter, at bilen er forsynet med det fra fabrikken, og at bilen er under 1 år gammel (se bilbekendtgørelsens § 12, stk. 2).

Ansøgning

Du skal søge om den nødvendige særlige indretning i forbindelse med, at du søger om støtte til køb af bil. Kommunen skal samtidigt tage stilling alle dele af din ansøgning. Hvis kommunen giver dig afslag på støtte til køb af bil, skal kommunen således også tage stilling til den del af ansøgningen, der handler om særlig indretning.

Bilen skal i videst muligt omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte. Det fremgår af bilbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 6. Et barn med et handicap skal altså som udgangspunkt kunne disponere over bilen til at dække sit kørselsbehov til enhver tid - også mens barnet er hos den anden forældre. Det betyder, at det skal indgå i vurderingen af pågældendes behov for støtte til befordring efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning eller andre kørselsordninger, at der er bevilget en bil som kan dække kørselsbehovet. Samtidig gælder, at hvis behovet kan dækkes på anden vis f.eks. ved at tage offentlige transportmidler, så vil barnet ikke være berettiget til støtte til bil. Det vil også gælde, når barnet er hos den anden forældre.

Derfor skal bilen, medmindre der er en helt særlig begrundelse, følge barnet, så den kan anvendes til at dække kørselsbehovet.

Det er normalt et krav, at bilen skal være 8 år gammel for at få en ny bevilling (jf. bilbekendtgørelsens § 10, stk.1), men det muligt at søge om at få den udskiftet før tid. Det forudsætter dog, at en af følgende betingelser er opfyldt jf. bilbekendtgørelsens § 10, stk. 2:

1. At det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig,
2. når bilen er totalskadet, 
3. når bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af ansøgerens funktionsevne,

4. når bilen ikke kan repareres, eller

5. det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udgifterne til reparation af bilen vil være uforholdsmæssigt store.

Det vil være en synsvirksomhed, der kan tage stilling til, om en bil opfylder kravet om udskiftning grundet totalskade, mens det vil kræve en lægeerklæring at søge udskiftning pga. ændringer i funktionsevne. Det er uddybet i bilvejledningen, hvad der skal til for at få en bil skiftet ud før tid med den begrundelse, at udskiftning af bilen er nødvendig pga. bilens stand. Der står:

69. Bekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 1, (nu bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1) sigter til de såkaldte »mandagsbiler« eller biler, der er belastet med tekniske problemer i et sådant omfang, at bilen praktisk taget ikke kan anvendes eller er uforholdsmæssig reparationskrævende. Der skal i disse tilfælde indhentes en erklæring fra en synsvirksomhed.

Når der er tale om en handicapbil til et barn, skal lånet tilbagebetales på samme måde, som hvis det var til en voksen. Men når man skal se på, hvor meget der skal tilbagebetales, så kan der godt være en forskel. Når bilen er bevilget til barnet, er det nemlig barnets indkomstgrundlag, der er afgørende for, hvor meget der skal betales i afdrag.

Hvis borgerens indtægt (uanset om der er tale om en voksen eller et barn) er 253.000 kr. eller herunder (sats i 2024), skal halvdelen af lånet tilbagebetales.  Det fremgår af § 8 i bilstøtte-bekendtgørelsen.

Hvis indtægten er højere end 253.000, skal du betale halvdelen af lånet tilbage plus 20% af den del af din indkomst, der overstiger 253.000.

Antallet af afdrag

Lånet afdrages over 96 måneder. Indtægtsgrænsen ændres årligt og den til enhver tid gældende grænse kan findes i Vejledning om regulering af satser.

Ifølge §10 i bilbekendtgørelsen er det er muligt at søge om afgiftsfritagelse, når man opfylder betingelserne for støtte til køb af bil efter servicelovens § 114.

Hvis din bil er indregistreret før 1. juli 1997

For biler indregistreret før 1. juli 1997 gælder reglerne om vægtafgift. Her kan du søge om fritagelse for vægtafgift uanset, om du har en benzin- eller dieselbil.

Hvis din bil er indregistreret efter 1. juli 1997

For biler indregistreret efter 1. juli 1997 gælder reglerne om grøn ejerafgift. Afgiften afhænger af, hvor langt din bil kører på literen. Lovgrundlaget er lov om afgift efter brændstofforbrug.

Hvis du ellers i øvrigt opfylder betingelser, så kan du søge om afgiftsfritagelse for den grønne ejerafgift.

Hvis din bil er en dieselbil

Hvis din bil er en dieselbil, skal du derudover betale en udligningsafgift. Du kan dog muligvis efter en konkret, individuel vurdering få dækket dele af eller hele udligningsafgiften efter reglerne om merudgiftsydelse i servicelovens § 100. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du har kassebil, og det udelukkende er pga. af dit handicap, at det er nødvendigt med en kassebil. Det kan også være tilfældet, hvis du ikke har haft bil før, og det vurderes, at det kun er pga. dit handicap, du har måttet anskaffe en bil.

Et bevilget lån (bilstøtte) skal som udgangspunkt anvendes til køb af fabriksny bil. Man kan dog godt få støtte til en bil, som man selv eller en anden indenfor husstanden allerede har erhvervet sig. Men muligheden gælder kun en bil, som var fabriksny, da man selv eller en anden indenfor husstanden købte den og kun, indtil den er op til et år gammel (eller op til to år gammel hvis der tidligere er givet støtte til den pågældende bil). Det er en forudsætning, at bilen er i en stand, hvor den kan forventes at holde i 8 år.

Muligheden fremgår af bilbekendtgørelsens § 15, hvor der står:

• Stk. 1, nr. 1). Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil, jf. dog stk. 2 og 3
• Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år. Støtten ydes med virkning fra bilens første registrering
• Stk. 3. Der kan ligeledes uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere er bevilget efter servicelovens § 114 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i 8 år.

Hvordan de penge, som I får for den gamle bil, skal bruges, afhænger af, om I får almindelig bilstøtte eller udvidet bilstøtte. Støtte gives til den billigste bil, der er egnet set i forhold til ansøgerens behov. Bilstøtten gives som et rentefrit lån indenfor en fastsat låneramme. Lånerammen opjusteres løbende og er pt. på 213.000 kr. (2024). Hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger den fastsatte låneramme på 213.000 kr., ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på 213.000 kr. og prisen på den billigst egnede bil.

Opdeling af bilstøtte

Bilstøtten er opdelt i to dele. Den ene halvdel skal man som udgangspunkt betale tilbage over 8 år. Den anden halvdel nedskrives over 8 år. Hvis ens indkomst overstiger en grænse på pt. 253.000 kr. om året (2024), skal man betale 20 % af den del af indkomsten, der overstiger grænsen mere tilbage på lånet jf. bilbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Anvendelse af nettoprovenu

Hvis man har fået den almindelige støtte efter bilbekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal nettoprovenuet ved salg af den ”gamle” bil anvendes til afdrag på den nye bil. Først og fremmest bruges provenuet til at nedskrive den andel, som man selv skal betale tilbage på det nye billån sådan, at man altså kommer til at sidde billigere. Hvis der er et yderligere provenu, tilfalder resten af pengene kommunen til at nedskrive den ellers tilbagebetalingsfrie del af billånet. Hvis man har fået udvidet støtte efter bilbekendtgørelsens § 7, stk. 2, skal nettoprovenuet ved salg af den tidligere bil først og fremmest tilfalde kommunen og bruges til at betale tilbage på det ekstra tilskud. Hvis der er flere penge, skal resten af nettoprovenuet bruges til at afskrive lånet ligesom ved biler, der er bevilget efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Opgørelse af nettoprovenu

Nettoprovenuet udgøres af bilens salgspris, efter at salgsomkostninger og eventuel restgæld til kommunen er fratrukket. Hvis man selv har lagt pengene oveni i bevillingen og købt en dyrere bil, end kommunen oprindeligt har bevilget, skal man først og fremmest selv have en forholdsmæssig andel af provenuet tilbage efter reglerne i bilbekendtgørelsens § 11.

Kommunen skal efter servicelovens § 114 yde støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes uden brug af bil.

Efter bilvejledningens pkt. 8, kan forældre søge støtte på vegne af et handicappet barn, men det er barnet, der skal stå som ansøger, og barnets funktionsevne, der er afgørende for, om der kan ydes støtte.

Ved bevilling ydes støtte til den bil der er billigst og bedst egnet.

Kommunen skal ved bevilling foretage en konkret vurdering. I vurderingen skal der primært tages den støtteberettigedes behov. Andre forhold som f.eks. familiens størrelse kan ikke få afgørende indflydelse på, hvilken bil der er billigst og bedst egnet, her ses udelukkende på den handicappedes behov.

Ved vurderingen af ansøgerens samlede situation skal det overvejes, om der er andre søskende i en familie, og om der bør være plads til disse i bilen ud fra en konkret vurdering af familiens behov.

Lånetyper

Hvis bilen ikke kan rumme hele familien, levner lovgivningen mulighed for, at man selv kan finansiere prisdifferencen mellem den bevilgede bil og en model, som efter vil kunne dække hele familiens behov for befordring.

Kommunen skal i den forbindelse vejlede om provenuet ved udskiftning af bilen, da lånetypen har betydning for, om I skal benytte provenuet til at nedbringe gæld eller om I må benytte hele provenuet til at købe ny bil for. Det der er afgørende er, hvilken lånetype I efterfølgende bevilges.

Hvis I bliver bevilget "almindeligt lån", skal nettoprovenuet ved salget af bilen anvendes til køb af den nye bil. Et resterende provenu fratrækkes ved beregningen af det nye lån i den beregnede tilbagebetalingspligtige del. Et herefter resterende provenu fratrækkes i den del af lånet, der nedskrives.

Hvis I derimod får bevilget "udvidet lån", skal nettoprovenuet ved salget af bilen fratrækkes i det supplerende lån. Et eventuelt overskydende beløb fratrækkes i det "almindelige" lån.

Dækker merudgiftsbestemmelsen?

Merudgiftsbestemmelsen i servicelovens § 41 levner ikke hjemmel til at dække en ombygning af bilen. Alt hvad der udover transporten vedrører bilen, dækkes efter servicelovens § 114. 

I særlige tilfælde kan en ung under 18 år opnå tilladelse og bevilling til et ”langsomtkørende invalidekøretøj” (højeste hastighed er rent teknisk begrænset til 50 km/t). Den unge skal opfylde de almindelige førlighedsbetingelser for at få kørekort. Bilen skal desuden forsynes med et skilt bagpå hvor der står ”Invalidekøretøj 50 km/t”. 

Reglerne fremgår af færdselslovens § 57, hvor det er anført: ”Justitsministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år”.

I bilvejledningens pkt. 98 er det endvidere anført: ”Unge mellem 15 og 18 år, der har behov for bil for f.eks. at følge en uddannelse på HF eller gymnasium, kan søge støtte til en bil, de selv kan føre, idet de efter færdselslovens § 57 kan opnå kørekort til et langsomtkørende motorkøretøj.”

Når den unge fylder 18 år bil der være en fornyet køreprøve, før fartbegrænsningen på bilen fjernes.

Følgende dom SKM2005.75.VLR er afsagt af Vestre Landsret om det spørgsmål. Dommen handler om, at man kan få et særligt skattefradrag, hvis man på grund af sygdom eller handicap har særlige udgifter til transport til og fra arbejde, og man samtidigt ikke er i stand til at benytte offentlig transport.

Det skal desuden være en direkte følge af din sygdom/handicap, at du har særlige udgifter til befordring. Derfor kan man udlede af dommen, at der skal foreligge en lægelig vurdering, som tilsiger dette. Hvis det ikke er nødvendigt, men kun hensigtsmæssigt, at man benytter egen bil, kan man således ikke få det særlige fradrag efter ligningslovens § 9 D.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D har følgende ordlyd:

"§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet."

Fradrag svarende til statens højeste takst

Fradraget kan udregnes ved at benytte statens højeste takst. Det vil sige, du tager det antal km, som du kører i forbindelse med arbejde og trækker egenbetalingen på 2000 kr. fra. Så er har du størrelsen af dit skattefradrag.

Alternativt kan man udregne en kilometertakst ved at lægge alle de faktiske årlige udgifter til bilen sammen (forsikring, værkstedsregninger, vask, brændstof, m.m.) med en nedskrivningsværdi på 1/6 af bilens nyværdi. Denne sum divideres med det årlige antal kørte kilometre. Herfra fratrækkes så ”egenandelen” på de 2000 kr. om året. Det er lidt kompliceret - et eksempel kan illustrere princippet:

Udgifter :

• Forsikring : 6000 kr. om året
• Brændstof :  24000 kr. om året
• Vask :  3000 kr. om året
• Værksted : 12000 kr. om året
• Diverse : 1200 kr. om året
• Afskrivning : 1/6 af bilens nyværdi på 300.000 kr. = 50.000 kr. om året.

Det giver i alt 96.200 kr. Tallet skal så divideres med det totale antal km, du kører om året. I dette tilfælde er det 24.000 km. Det giver en km-takst på 4 kr. Den kan du så gange med det antal km af din kørsel, som er arbejdsrelateret. Egenbetalingen på 2000 kr. trækkes fra, og du har størrelsen på dit skattefradrag.

En specialbørnehave er oprettet som et særligt dagtilbud efter servicelovens § 32. I børn og unge-vejledningens pkt. 149 hedder det blandt andet, at "udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes i nogle tilfælde af det særlige dagtilbud".

Det er således op til kommunen, om transporten skal være en del af det særlige dagtilbud. Serviceloven eller hertil hørende regler indeholder ikke bestemmelser, som forpligter kommunen til at yde betaling for kørsel til og fra særlige dagtilbud efter servicelovens § 32.

Hvis kommunen har afgjort, at transporten ikke er en del af det særlige dagtilbud - eller hvis der er helt særlige forhold omkring barnet som gør, at den etablerede kørselsordning ikke kan benyttes - kan forældrene søge befordringen dækket efter servicelovens § 41. Er betingelserne for bevilling merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 ikke opfyldte, påhviler det forældrene selv at afholde udgiften til befordring til og fra det særlige dagtilbud.

Det korte svar er, at der ikke er fastsat regler for hvilken takst, der skal benyttes, når forældre selv kører deres barn til kontrol og lign. på sygehuset.

Transportudgift sygehus - mere end 50 km

Har du mere end 50 km (en vej) til sygehuset, og din udgift overstiger 100 kr., skal ansøgningen behandles efter sundhedsloven. Det betyder, at du skal sende ansøgningen (kørselsskema fra afdelingen) til dit nærmeste sygehus (kørselskontoret). Reglerne herfor findes i sundhedslovens § 171 og § 173 samt Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Udgangspunktet er, at man kan få dækket, hvad der svarer til billigste forsvarlige transportmiddel, til barnet og ledsager (når ledsagelse er nødvendigt). Det vil som oftest også svarer til det billigste offentlige transportmiddel. Hvis man pga. handicappet ikke kan tage med offentligt transportmiddel, kan man få dækket udgiften til at køre i egen bil.

Transportudgift sygehus - mindre end 50 km

Er du ikke berettiget til befordring efter sundhedsloven, f.eks. fordi du har mindre end 50 km. til sygehuset, kan du søge om at få dækket transportudgiften som en merudgift efter servicelovens § 41 (forudsat at dit barn opfylder kriterierne for at være omfattet af målgruppen til § 41). Heller ikke i forhold til § 41 er der fastsat regler for hvilken takst, der skal benyttes, når merudgiften til transport skal dækkes. I børn og unge-vejledningens pkt. 181 er beskrevet, at tilskuddet kan fastsættes ud fra statens laveste km-takst. Er der derimod tale om, at man benytter offentlig transport, vil det være oplagt, at det er den faktiske udgift, der medtages.

• Kommunen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge til personer, der modtager social pension (f.eks. førtidspension eller folkepension) samt tilhører sikringsgruppe 1. Kontakt kommunen for nærmere rådgivning og ansøgning.
• Regionen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus til personer, der modtager social pension. Det er sygehusets kørselskontor, der kan give nærmere vejledning om administration af reglerne.

Det er kommunen/regionen der afgør, om der skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse Godtgørelse ydes, når udgiften til billigste forsvarlige befordringsmiddel overstiger 42 kr. tur/retur for pensionister. Du kan anmode om en skriftlig afgørelse. Der er klageadgang til Styrelsen for Patientklager.

Se også:

Sundhedsloven: § 170, § 171 og § 173

Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

Der er mulighed for at få hjælp efter reglerne om individuel befordring jf. servicelovens § 117 til transport til træning efter servicelovens § 86. Det er dog helt op til kommunen, om de vil bevilge dig hjælp efter § 117. Kommunen kan også bestemme, hvordan transporten skal foregå, hvis de beslutter sig for at yde hjælp efter § 117.

Kommunens afgørelse om hjælp efter § 117 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det fremgår af servicelovens § 117, stk. 2.

I Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring er det anført i pkt. 127: ”Kommunalbestyrelsen har mulighed for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse”.

Der er således ingen klagemuligheder ud over at klage til borgmesteren.

Du kan læse mere om mulighederne for støtte til befordring til forskellige former for træning i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner kap. 11.

Det fremgår af vejledningen, at kommunen desuden har ret til at bestemme, hvordan befordringen kan foregå, herunder om de vil indgå aftale med et transportselskab, som man skal benytte, eller om der er frit valg af transportform. Desuden fremgår det, at kommunen har ret til at tage hensyn til om behovet kan dækkes efter anden lovgivning.

Det kan ikke udelukkes, at du kan bruge din handicapkørsel til at komme til tandlæge. Men det forudsætter, at du ikke kan få kørslen betalt via andre ordninger omfattet af andre love.

Individuel handicapkørsel kan således ikke anvendes til kørsel til behandling, terapi og lignende, hvor man kan få kørslen betalt via andre kørselsordninger omfattet af andre love.

Hvor det ikke er er muligt, kan det ikke udelukkes, at man kan bruge handicapkørslen. Du kan kontakte din kommune for nærmere rådgivning om ordningen.

Det fremgår af § 11 i lov om trafikselskaber, at trafikselskabet skal etablere kørsel for svært bevægelseshæmmede over 18 år, ”som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende.”

Hidtil har landets trafikselskaber haft vidt forskellige tolkninger af, hvad denne formulering betød. En del trafikselskaber har ment, at det betyder at man ikke kan bruge sin handicapkørsel til behandling, terapi og lignende. Transportministeriet lægger i et brev til en kommune op til at ensrette fortolkningen. Transportministeriet slår i brevet fast, at handicapkørslen har til formål at være et supplement til andre kørselsordninger.

Ministeriet anfører, at handicapkørsel ikke kan bruges til kørsel til behandling, terapi og lign., hvis der kan ydes kørsel efter andre love, eks. sundhedsloven. Derudover er der et gråzoneområde, som omhandler kørsel til behandlinger, terapi og lign., som ikke dækkes af andre kørselsordninger.

Det er Transportministeriets vurdering, at ordningen ud fra en formålsfortolkning også kan bruges til kørsel til behandlinger mv., der ikke er dækket af andre transportordninger. Det er således Transportministeriets opfattelse, at man derfor godt kan bruge sin handicapkørsel til kørsel til tandlæge, hvis man ikke kan få kørsel efter andre regler.

Hvis bilen er over 8 år gammel - og lånet dermed er tilbagebetalt - har I ret til at beholde bilen og bruge den, som I vil, så længe den kan køre. I skal dog være opmærksomme på, at I kan risikere, at en eventuel afgiftsfritagelse vil bortfalde. Det vil ske, hvis kommunen vurderer, at jeres barn ikke længere er berettiget til støtte til køb af bil. Betingelsen for afgiftsfritagelse er nemlig, at man er berettiget til støtte til køb af bil.

Et af kriterierne for at få støtte til handicapbil er, om der foreligger et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse. Det skal derfor vurderes om dit barn stadig har et sådant kørselsbehov.  Det skal desuden indgå i vurderingen, om behovet kan dækkes på anden vis end ved fortsat bevilling af handicapbil. Det skal altså vurderes, om kørselsbehovet kan dækkes af bostedet eller andre ordninger, når jeres barn er der, og om det kan dækkes af andre ordninger når han/hun er hjemme.

Desuden er det afgørende, om der er en chauffør, som kan køre bilen. Hvis behovet for kørsel kan dækkes ved andre ordninger end handicapbil så er I ikke berettiget til støtte til køb af bil. Jeres barn skal desuden have et kørselsbehov, der svarer til det, som andre på samme alder og tilsvarende livssituation har, og det må altså ikke kunne opfyldes uden brug af egen bil.

Læs evt. mere om reglerne i Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring pkt. 30.

Relevante principafgørelser fra Ankestyrelsen:

• O-31-99
• C-26-06
• C-57-06