Selvhjælp

Ifølge servicelovens § 95, stk. 3 er der en grænse på 48 timer ugentligt i forhold til varetagelse af hjælpen. Grænsen på de 48 ugentlige timer er gældende, når du som nærtstående varetager hjælpen og samtidig er tilskudsmodtager, da du i de situationer både er arbejdsgiver, arbejdsleder og hjælper. Hvis flere nærtstående varetager plejeopgaverne og samtidig er tilskudsmodtagere, kan disse tilsammen varetage plejeopgaverne i maksimalt 48 timer ugentligt.

I særlige tilfælde, f.eks. ved hjælperes sygdom og ved ferier, kan den/de nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtagere varetage hjælpen i mere end 48 timer ugentligt. Det er kommunen, der træffer afgørelse om en eller flere nærtstående tilskudsmodtagere kan varetage hjælpen i mere end 48 timer ugentligt.

Har du som nærtstående valgt at overføre tilskuddet til f.eks. et godkendt privat firma, der varetager arbejdsgiveropgaven, og er du ansat af dette firma til at varetage hjælpen, er det de EU-retlige regler om arbejdstid, der er gældende for, hvor mange timer du maksimalt må være ansat.

Du kan frit vælge mellem de private firmaer (og foreninger), der er godkendte af socialtilsynet til at varetage arbejdsgiveropgaverne i en ordning efter § 95 (jf. servicelovens § 95, stk. 5).

Inden du laver aftale med et privat firma (eller en forening) om at overføre tilskuddet dertil, skal du sikre dig, at firmaet (eller foreningen) har den lovpligtige godkendelse. Firmaet (eller foreningen) skal dokumentere godkendelsen over for dig, og det kan firmaet (foreningen) gøre ved at fremvise den skriftlige godkendelse fra socialtilsynet.

Når du vælger et godkendt privat firma/forening, skal kommunen udmåle et tilskud til dækning af arbejdsgiveropgaverne. Dette fremgår af § 8 i udmålingsbekendtgørelsen.

Der kan som udgangspunkt ikke udmåles hjælp til overvågning i en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95 stk. 2 og stk. 3.

Der kan i helt særlige situationer udmåles hjælp til overvågning efter servicelovens § 95 stk. 4.

Det er dog en betingelse, at borgeren er berettiget til hjælp efter servicelovens § 95 stk. 3.

Vurdering af overvågningsbehov: Ved vurderingen af om borgeren har behov for overvågning, vil der skulle lægges vægt på, hvorvidt der uden overvågning vurderes at kunne opstå situationer, som kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren.

Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor borgeren har risiko for fejlsynkning, lider af epileptiske anfald eller tilsvarende situationer, og hvor det kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren, hvis der ikke er en hjælper til stede, som kan yde akut hjælp og anden hjælp, hvis der opstår behov herfor.

Overvågningsbehovet vil derimod ikke være til stede, hvis der alene er behov for at tilse borgeren på faste tidspunkter enkelte gange i løbet af natten. Respirationshjælp og overvågning i forbindelse hermed ydes efter sundhedslovens regler, hvorfor en sådan overvågning ikke vil kunne udmåles og ydes efter servicelovens § 95, stk. 4.