Selvhjælp

Navn:

Kompensationsberettigende udgifter til voksne - FAQ

Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om merudgifter til voksne.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Kompensationsydelse efter folkepensionsalder

Tekst:
Udbetaling af kompensationsberettigede udgifter ophører ved overgangen til folkepension. Dette fremgår af servicelovens § 100, stk. 1. I forbindelse med overgang til folkepension skal kommunen vejlede borgeren om de støttemuligheder, der findes til folkepensionister, herunder muligheden for at søge om helbredstillæg eller personligt tillæg efter pensionsloven. Disse tillæg beror dog på en vurdering af bl.a. borgerens økonomiske forhold, hvorimod dækning af kompensationsydelse efter servicelovens § 100 er uafhængig af indtægt og formue.
Overskrift:

Frakendelse af kompensationsydelse

Tekst:

Kommunen kan frakende dig din kompensationsydelse, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for at modtage den. Selv om kompensationsydelsen efter servicelovens § 100 er en løbende ydelse, kan den altså godt frakendes.


Ankestyrelsen har udsendt en række principafgørelser vedrørende betingelserne for hjælp efter § 100. Det har skærpet kommunernes opmærksomhed på, hvem der er berettiget til ydelsen.


Ret til at frakende i forskellige situationer

Du kan få frakendt dækningen af dine kompensationsydelse, hvis din funktionsevne er blevet bedre, eller fordi andre forhold i din situation har ændret sig. Du kan også få frakendt dine merudgifter, hvis lovgivningen bliver ændret, eller hvis Ankestyrelsen ændrer praksis.


  1. Ankestyrelsen har i en afgørelse (C-21-08) fastslået, at en kommune har adgang til at frakende en borger retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne (nu kompensationsydelse), selv om borgerens funktionsevne er uændret, når det er i strid med aktuel praksis at lade borgeren være omfattet af personkredsen for merudgifter.
  2. Hvis kommunen vurderer, at der er sket sådanne væsentlige ændringer i dine forhold, der har betydning for vurderingen af din funktionsevne, kan kommunen frakende dig merudgiftsydelsen. I en sådan situation skal kommunen foretage en ny beskrivelse og vurdering af din funktionsevne (principafgørelse 230-09). Kommunen skal her følge reglerne i funktionsevnebekendtgørelsen.

Fyldestgørende begrundelse

Hvis kommunen frakender dig kompensationsydelsen efter § 100, f.eks. fordi kommunen ikke længere finder, at du er omfattet af personkredsen (målgruppen), har du krav på at få en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen. Læs f.eks. mere herom i sagen 2011-16-1 fra Folketingets Ombudsmand og i Praksisnyt nr. 16 om særligt uddybende begrundelser.

Overskrift:

Mister jeg min kompensationsydelse, hvis jeg flytter til ny kommune?

Tekst:

Du mister ikke din kompensationsydelse, fordi du flytter til en anden kommune. Din tilflytningskommune skal udbetale den af fraflytningskommunen fastsatte ydelse, indtil tilflytningskommunen selv får truffet fornyet afgørelse. Det fremgår ikke af loven, men af principafgørelse 122-09, som er meget klar og præcis:


"En tilflytningskommune var forpligtet til at udbetale de merudgiftsydelser, som fraflytningskommunen havde fastsat, indtil tilflytningskommunen selv havde truffet afgørelse om borgerens merudgifter... Borgeren havde ret til at få udbetalt merudgiftsydelsen uden afbrydelser - også når han flyttede fra én kommune til en anden."


Du skal orientere fraflytningskommunen om, at du flytter. Fraflytningskommunen har pligt til at vejlede dig om bl.a. principafgørelse 122-09, så du ved, hvor du står. Så snart du er flyttet til din nye kommune, skal du kontakte dem og medbringe de nødvendige papirer fra fraflytningskommunen, så udbetalingen af merudgiftsydelsen kan fortsætte.


Intentionen med lovgivningen/principafgørelsen er, at en borger ikke må komme i klemme og miste en bevilget hjælp i en flyttesituation. Der er dog altid en risiko for, at tilflytningskommunen vurderer sagen anderledes, og der kan ske ændringer i ydelserne, herunder evt. frakendelse, hvis tilflytningskommunen ikke vurderer, at lovens betingelser er opfyldte. Hvis der sker sådanne ændringer, vil du kunne klage til Ankestyrelsen over afgørelsen.

Overskrift:

Fodindlæg til sko efter merudgiftsbestemmelsen

Tekst:

Når der er en specialbestemmelse i serviceloven eller i anden lovgivning, skal det først afklares, om du er berettiget til støtten efter denne specialbestemmelse – i dette tilfælde servicelovens § 112 om hjælpemidler.


Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser (f.eks. principafgørelse 44-18 og 67-10), hvoraf det fremgår, at merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er et supplement til øvrige bestemmelser om støtte i den forstand, at hvis en støtteydelse kan opnås gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller bestemmelser i anden lovgivning, skal støtten ydes efter specialbestemmelsen.


Det betyder, at en ansøgning om fodindlæg skal behandles efter bestemmelserne i servicelovens § 112, da hjælpemiddelbekendtgørelsen detaljeret afgrænser i hvilke situationer, man vil være berettiget til støtte til ortopædisk fodtøj/fodindlæg.


Hvis der er tale om, at en person benytter ”almindelige” sko (ikke ortopædiske eller specialfremstillede sko), men at personen pga. funktionsnedsættelsen har mere slid og derfor må udskifte sko oftere end andre personer, kan der efter en konkret vurdering ydes støtte hertil efter servicelovens § 100 om kompensationsydelse.

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Kokbjerg 14, st. th. | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-12.00
Tirsdag
12.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
12.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk