Selvhjælp

Efter førtidspension- og fleksjob reformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, er det muligt at få fleksjob ned til ganske få timer om ugen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 25-14 præciseret, at ved en effektiv arbejdstid på ca. 2 timer om ugen var den pågældende borger berettiget til fleksjob. I en anden sag var borgeren berettiget til fleksjob med en effektiv arbejdstid på ca. 40 minutter om ugen. Det afgørende i sagerne var, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsevnen ville kunne udvikles indenfor en rimelig periode.

I Vejledning om fleksjob m.v. fremgår der følgende omkring ”rimelig periode”:

”Den ”rimelige periode”, som borgerens arbejdsevne skal udvikles indenfor, er ikke nærmere fastsat i loven. Visiteres en borger med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen, skal der altid anlægges et udviklingsperspektiv. Kommunen skal løbende følge op på, om borgerens arbejdsevne udvikler sig som forudsat. Hvis arbejdsevnen ikke udvikles som forventet, skal kommunen overveje, om der skal indledes en sag om førtidspension. Hvis borgeren i sådanne sager selv ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob, uanset at borgerens arbejdsevne er meget begrænset, og der ikke er mulighed for udvikling, vil borgeren kunne fortsætte i fleksjobbet på få timer. Borgerens egen motivation og ønsker bør således tillægges afgørende vægt, når kommunen vurderer, hvorvidt borgeren kan fortsætte i fleksjobbet, selvom der ikke er sket en udvikling.”

Hvis du er ledig, kan du bede jobcenteret om et fleksjobbevis, som du kan bruge i din jobsøgning. Hvis jobcenteret finder det relevant, kan fleksjobbeviset også udarbejdes under ansættelse i fleksjob. Fleksjobbeviset indeholder informationer om dine kompetencer,skånehensyn og evt. muligheder for støtte og kompensation f.eks. hjælpemidler, personlig assistance mv.

Du har ret til at få et fleksjobbevis, og kan henvende dig til dit jobcenter for nærmere rådgivning herom.

Kommunen skal anvende en skabelon fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når de udarbejder fleksjobbeviset.

Ved visitering til fleksjob vil du være berettiget til midlertidigt fleksjob, når du første gang ansættes i et fleksjob. Det vil sige, at uanset om du er under eller over 40 år, så vil du være berettiget til midlertidigt fleksjob ved første ansættelse i fleksjob.

Der er forskel på, hvornår du bliver berettiget til permanent fleksjob, alt efter om borgeren er under eller over 40 år.

Under 40 år

Det fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 120, stk. 1, at jobcenteret bevilger midlertidigt fleksjob for en periode på fem år. Det betyder, at når borgeren bliver ansat i sit første fleksjob, så bevilges dette for en femårig periode.

Når borgeren er under 40 år og har været ansat i fleksjobbet i 5 år, skal jobcenteret følge op på, hvorvidt borgeren fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Såfremt borgeren fortsat opfylder betingelserne og herunder udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet, skal kommunen bevilge nyt midlertidigt fleksjob for ny femårig periode. Såfremt ansættelsen i det første fleksjob ikke varer fem år, skal kommunen bevilge et nyt midlertidigt fleksjob for en femårig periode, når borgeren ansættes i et nyt fleksjob. Det betyder, at borgeren der er under 40 år, bevilges nyt midlertidigt fleksjob for en periode på fem år, uanset om ansættelsen i det forrige, har varet fem år eller mindre. Så længe borgeren er under 40 år, kan borgeren ikke blive tilkendt permanent fleksjob.

Over 40 år

Som ved borgere under 40 år bevilger jobcenteret midlertidigt fleksjob for en periode på fem år, første gang borgeren ansættes i fleksjob.

Når borgeren er over 40 år, og har været ansat i fleksjobbet i fem år, skal jobcenteret følge op på, hvorvidt borgeren fortsat opfylder betingelserne for ret til fleksjob. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 120, stk. 2 siger, at når borgeren over 40 år, fortsat opfylder betingelserne for fleksjob efter det første fleksjob, så vil borgeren være berettiget til permanent fleksjob. Det betyder, at borgeren over 40 år vil overgå fra midlertidigt til permanent fleksjob efter det første midlertidige fleksjob, hvis borgeren fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Borgeren vil ikke længere skulle bevilges midlertidigt fleksjob for en femårig periode.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 35-18 præciseret, at en borger over 40 år, er berettiget til permanent fleksjob efter første ansættelse, selvom ansættelsen ikke har haft en varighed på 5 år. Afgørende er, at borgeren fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.  Ankestyrelsen har i principafgørelsen ligeledes fastsat, at en borger over 40 år som fortsat er i sit første fleksjob, først kan få bevilget permanent efter perioden på de fem år. Det betyder, at så længe borgeren fortsat er ansat i fleksjobbet, skal jobcenteret ikke tage stilling til permanent fleksjob, førend det midlertidige fleksjob, det vil sige den femårige periode, ophører.

Opfølgning i midlertidigt og permanent fleksjob

Jobcenteret er forpligtet til at følge op på borgeren under ansættelse i fleksjob, uanset om der er tale om midlertidigt eller permanent fleksjob.

Borgeren skal fortsat opfylde betingelserne for fleksjob (se DUKHs lovguide om fleksjob), selvom der er tale om permanent fleksjob. Det betyder, at jobcenteret kan træffe afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob, fordi borgeren f.eks. ikke længere har en væsentlig nedsat arbejdsevne. Jobcenteret vil i disse tilfælde skulle træffe en afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Borgeren har mulighed for at påklage en sådan afgørelse til Ankestyrelsen.

Hvis du er ansat i et fleksjob efter den 1. januar 2013 skal arbejdsgiver betale løn for det arbejde, som den du udfører.

Når en borger er bevilget fleksjob, og der skal laves en aftale om ansættelse med en arbejdsgiver, skal jobcenteret hurtigst muligt vurdere borgerens arbejdsevne i det konkrete job. Jobcenteret skal vurdere det effektive timetal på baggrund af de timer, borgeren kan være på arbejdspladsen sammenholdt med borgerens arbejdsintensitet.

Arbejdsgiveren skal betale løn for borgerens effektive timer, altså betaler for borgerens effektive indsats i fleksjobbet.

Hvis der ikke er overenskomst på arbejdsområdet, aftales løn og arbejdsvilkår mellem borgeren og arbejdsgiveren. Hvis der er overenskomst på området, fastsættes lønnen og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster. Hvis borgeren er medlem af en fagforening, kan det være en god ide at kontakte sin fagforening for nærmere rådgivning. Reglerne fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 122.

Fleksløntilskud fra kommunen

Lønnen fra arbejdsgiver suppleres med et fleksløntilskud fra kommunen. Fleksløntilskuddet fastsættes ud fra en konkret beregning. Reglerne fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 123 og Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

DUKH rådgiver ikke om konkrete beregninger, men vi kan henvise til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, der beregner indtægt i fleksjob. Du finder beregneren her (linket åbner i nyt vindue).

Den samlede indkomst for ansættelse i fleksjob

Borgerens samlede indkomst for ansættelse i fleksjob er lønnen fra arbejdsgiveren for de effektive timer og fleksløntilskud fra kommunen. 

Løn fra arbejdsgiver for effektive timer + fleksløntilskud fra kommunen = den samlede indkomst for ansættelse i fleksjob

Lønnen og fleksløntilskuddet kan tilsammen højst udgøre et beløb svarende til, hvad en person på fuldtid og på almindelige vilkår vil modtage i samme stilling. Dette kaldes lønloft. Ankestyrelsen har i principafgørelse 16-18 præciseret, at det er arbejdsgiveren, der oplyser om lønloftet ved den aktuelle stilling.

Eksempel 1

Borgeren er bevilget fleksjob og kan være på arbejdspladsen i 25 timer ugentligt. På grund af borgerens skånehensyn kan vedkommende ikke udføre arbejdsopgaverne så hurtigt som andre ansatte på virksomheden. Borgeren har desuden behov for ekstra pauser. Borgeren har således skånehensyn om nedsat arbejdstid, nedsat arbejdstempo og øget behov for pauser.

Jobcenteret vurderer, at borgeren har 15 effektive timer ugentligt ud af de 25 timers de er til stede på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal derfor betale løn for 15 timer ugentligt. Borgeren får en indkomst for fleksjobbet, som består af lønnen for de 15 timer ugentligt suppleret med fleksløntilkskud fra kommunen.

Eksempel 2

Borgeren er bevilget fleksjob og kan være på arbejdspladsen i 10 timer ugentligt Borgeren kan varetage arbejdsopgaverne på virksomheden på samme måde og samme tid, som andre ansatte. Borgerens skånehensyn er behovet for nedsat arbejdstid.

Jobcenteret vurderer, at borgeren er fuld effektiv de 10 timer ugentligt, som vedkommende er på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal derfor betale løn for borgerens effektive timer på 10 timer ugentligt.

Borgeren får en indkomst for fleksjobbet, som består af lønnen for de 10 timer ugentligt suppleret med fleksløntilkskud fra kommunen.

Ferie, hvis du er ansat i fleksjob:

Hvis du er ansat i fleksjob, er du omfattet af de almindelige ferieregler. Det vil sige. at du har ret til feriepenge eller løn under afholdelse af din ferie, som hvis du var ansat på ordinære vilkår.

Hvis du ikke har optjent ret til feriepenge eller løn fra din arbejdsgiver, kan du søge om ledighedsydelse for den periode du afholder ferie.

Du skal her være opmærksom på, at du skal give besked til jobcenteret, før ferien afholdes. Det fremgår bl.a. af principafgørelse 115-09, hvor Ankestyrelsen har afgjort, at personer ansat i fleksjob, som ønsker at afholde ferie med ledighedsydelse, skal give kommunen besked om dette, inden ferien afholdes, da retten til ledighedsydelse ellers mistes for hele ferieperioden.

Alt efter, hvornår du er ansat i fleksjobbet, vil du være berettiget til et bestemt antal feriedage.

Såfremt at du har ret til feriegodtgørelse eller holder ferie uden løn beregnes dette i fleksløntilskuddet fra kommunen. Beregningen foretages ud fra det antal feriedage som du afholder. Du kan læse mere om beregningen i Ankestyrelsens principafgørelse 1-18.

Ferie, hvis du er ledig i fleksjob og modtager ledighedsydelse:

Hvis du er ledig i fleksjob og modtager ledighedsydelse, er du berettiget til at få ledighedsydelse udbetalt under afholdelse af ferie. Alt efter hvor længe og hvornår du har modtaget ledighedsydelse, vil du være berettiget til et bestemt antal feriedage.

Såfremt du har optjent ret til ferie med løn eller feriepenge i forbindelse med tidligere ansættelse, vil du kunne få suppleret den løn/udbetaling med ledighedsydelse. Dog må lønnen/udbetalingen suppleret med ledighedsydelsen max. udgøre det beløb, som du ville være berettiget til, hvis du alene skulle modtage ledighedsydelse.

Du skal være opmærksom på, at når du modtager ledighedsydelse, skal du give besked til jobcenteret om, at du ønsker at afholde ferie senest 14 dage før ferien afholdes. Dog kan jobcenteret godkende, at ferien afholdes selvom denne ikke er varslet 14 dage før afholdelse, såfremt jobcenteret vurderer, at afholdelse af ferien ikke modvirker beskæftigelsesrettet indsats. Det er en forudsætning for afholdelse af ferien, at der ikke er fastsat møder, tilbud mv.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis har ret til at afholde ferie, såfremt du er i et beskæftigelsesrettet tilbud. Det fremgår således af principafgørelse 128-12, at personer der modtager ledighedsydelse, ikke har krav på at afholde ferie, når de deltager i en arbejdsprøvning, såfremt kommunen skønner det uhensigtsmæssigt, at der afholdes ferie under arbejdsprøvningsforløbet.

Det er dit jobcenter der vurderer om du opfylder betingelserne for ret til et såkaldt fastholdelsesfleksjob, men du kan her læse mere om de generelle regler på området.

Du kan som hovedregel blive ansat i et fastholdelsesfleksjob på din hidtidige arbejdsplads, hvis du forinden har været ansat på arbejdspladsen efter sociale kapitler eller særlige vilkår gennem minimum 12 måneder.

Du skal være endvidere opfylde de generelle betingelser for ret til fleksjob – herunder at der skal være tale om en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.

Formålet med indsatserne efter de sociale kapitler og særlige vilkår er at forsøge at fastholde dig på det ordinære arbejdsmarked ved brug af andre støttemuligheder. Samtidig er formålet med reglerne om fastholdelsesfleksjob at sikre, at arbejdsgiver (og arbejdsmarkedets parter) påtager sig et ansvar ”… for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved fastholdelse af medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne.” (Principafgørelse 44-17).

Der er et krav at aftalen om at forsøge anden indsats skal indgås mellem arbejdsgiver og dig som medarbejder, og aftalen skal være skriftlig. Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at fastholde dig i et ustøttet job på arbejdspladsen.

I forhold til skriftlighed, har Ankestyrelsen i principafgørelse 98-15 truffet afgørelse om, at kravet kan fraviges, såfremt den manglende skriftlige aftale mellem borgeren og arbejdsgiver skyldtes kommunens mangelfulde vejledning om reglerne om fastholdelsesfleksjob, herunder kravet om en skriftlig aftale mellem borgeren og arbejdsgiver.

Hovedreglen er altså at der skal være forsøgt gennem brug af de sociale kapitler eller særlige vilkår at fastholde dig på arbejdspladsen. Undtagelsen herfra er dog, hvis der er opstået akut skade eller sygdom, og det vurderes, at det er åbenbart formålsløst at iværksætte disse tiltag for at fastholde dig på arbejdspladsen. (Principafgørelse 35-15).

Vedrørende ”hidtidig arbejdsplads”

Ankestyrelsen har i principafgørelse 44-17 fastslået, at begrebet om ”hidtidig arbejdsplads” skal forstås indskrænkende. Reglerne omkring fastholdelsesfleksjob er derfor alene for personer, der er ansat på normale vilkår uden støtte på virksomheden, forud for personens nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at der ikke kan bevilges fastholdelsesfleksjob, såfremt personen allerede ved ansættelsestidspunktet havde begrænsninger i arbejdsevnen. I sådanne tilfælde, hvor der er dokumenteret varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, vil der kunne bevilges fleksjob efter de almene bestemmelser i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116.

Særlige regler for seniorer

Personer med under 6 år til folkepensionsalderen skal kun opfylde de almindelige betingelser for fleksjob. Det betyder at de får mulighed for at blive ansat i et fastholdelsesfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, uden at de først skal opfylde de særlige betingelser (minimum 12 måneders ansættelse under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår) for fastholdelsesfleksjob. 

Når du modtager ledighedsydelse, er du forpligtet til at stå til rådighed for fleksjob, som tilgodeser dine skånehensyn, medmindre du er forhindret heri pga. sygdom.

Du er forpligtet til at udnytte dine arbejdsmuligheder for at komme i fleksjob, hvilket betyder, at du skal være aktiv jobsøgende, deltage i kommunens opfølgninger og tilbud, lægge dit CV på Jobnet og tage imod rimeligt tilbud om fleksjob.

Kommunen kan således henvise dig til et konkret fleksjob, såfremt jobbet tilgodeser dine konkrete skånehensyn. Hvis du vælger at sige "nej tak" til det konkrete jobtilbud, kan det have betydning for din ret til ledighedsydelse. 

Der er - foruden den ansatte - to parter involveret i en fleksjobansættelse, nemlig kommunen og arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet over for sine ansatte, også den fleksjobansatte. Heri indgår, at arbejdsgiveren kan ansætte og afskedige inden for rammerne af de fagretlige aftaler, der gælder på området, altså de gældende overenskomster. Så for at få en nærmere afklaring af, hvorledes du er stillet i relation til din arbejdsgiver, bør du kontakte din fagforening eller den faglige organisation, der eventuelt har tegnet overenskomst med din arbejdsgiver.

Det er altså et mellemværende imellem din arbejdsgiver og dig (og din faglige organisation), om du kan blive i det konkrete job - baseret på de aftaler, der er inden for dit område.

Kommunen har en række opgaver i relation til borgere, der er godkendt til fleksjob. Dels skal kommunen sikre sig, at der i forbindelse med etablering af et konkret fleksjob kan gives de nødvendige skånehensyn, som f.eks. nedsat arbejdstid, undgå tunge løft mv.

Foruden at have opgaver i forhold til konkrete fleksjob har kommunen også en mere generel forpligtelse, som ikke knytter sig til det specifikke ansættelsesforhold. Kommunen skal nemlig løbende tage stilling til, hvorvidt en fleksjobgodkendt opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob. Det forhold, at man bliver afskediget fra et fleksjob, medfører ikke i sig selv, at man mister retten til at være fleksjobgodkendt.

Hvis du bliver sygemeldt, skal kommunen i forbindelse med opfølgning i din sygedagpengesag tage stilling til, om du fremover vurderes at opfylde betingelserne for visitation til fleksjob, eller om der er grundlag for at rejse en sag om førtidspension. Såfremt der er tale om en forbigående forværring af din helbredstilstand, vil der formentlig være grundlag for fortsat visitation til fleksjob - også selv om du mister dit nuværende fleksjob. Såfremt der er tale om en vedvarende forværring af dine helbredsforhold, kan det være relevant, at kommunen undersøger, om der er grundlag for at rejse en førtidspensionssag.