Selvhjælp

Formålet med dækning af tabt arbejdsfortjeneste er at medvirke til;

• at børn med handicap kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l., såfremt hensynet til barnets tarv nødvendiggør dette
• at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse
• at hindre at barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. 

Målgruppen for bestemmelsen er forældre eller andre pårørende/nærtstående, der forsørger barnet i hjemmet. Det betyder, at forældre til børn, der er anbragt ved medvirken fra de sociale myndigheder, ikke kan modtage ydelsen. Dette gælder for ikke i forhold børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Her er det dog en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Begge forældre kan modtage hjælpen, selv om de ikke bor sammen - også selv om den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden. Der er også mulighed for, at stedforældre kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når de deltager i barnets forsørgelse (se principafgørelse C-1-01).

Betingelserne er, at;

• dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse
• det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet
• det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen, faderen eller anden pårørende, der passer barnet
• •at du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn med handicap

Det er vores erfaring i DUKH, at forældre kan have svært ved at forstå, at når de nu har et barn med et handicap, at de så ikke automatisk er berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Men selvom dit barn har et handicap, er det jo ikke sikkert, at det f.eks. er nødvendigt, at barnet skal passes i hjemmet, eller at du har måtte forlade dit arbejde. Kommunen skal ind og vurdere ovennævnte betingelser, der alle skal være opfyldt.

Begrebet betydelig:

Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Så her det det vigtigt, at du i din ansøgning får anført alle de begrænsninger, som dit barn oplever i dagligdagen.

Begrebet varig:

Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Begrebet nedsat funktionsevne:

Det er ikke dit barns lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil dit barn have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne.

Begrebet fysisk eller psykisk:

Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

Begrebet indgribende:

Hermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Begrebet kronisk:

Herned forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Begrebet langvarig:

I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det behøver ikke at være tale en uhelbredelig lidelse.

Du er berettiget til kompensation, hvis f.eks. dit barn:

• har et stort behov for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald
• har et stort behov for tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre
• ofte er vågent om natten, og din nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt
• ofte skal ledsages til nødvendig behandling/indlæggelse
• pga. sin lidelse har meget varierende kræfter, smerter og anfald, og hvor det vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole
• på grund af. af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole

Hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse.

Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere. Med indførelsen af ydelsesloftet i 2011 gælder kompensationsprincippet dog ikke på samme måde som tidligere. Efter servicelovens § 42, stk. 3 gælder det nemlig, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 31.249 kr. om måneden (2019). Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.

I børn og unge-vejledningen er det anført i pkt. 237:

"Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfælde skal den tabte arbejdsfortjeneste fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt, ..., uden hensyntagen til ydelsesloftet.

F.eks. vil en borger, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en bruttoindtægt på 25.000 kr. om måneden, ikke blive påvirket af ydelsesloftet, mens en borger, der havde en bruttoindtægt på 32.000 kr. om måneden, vil blive påvirket. Dette vil gælde uanset det timetal, hvori de to borgere arbejdede.

Hvis borgeren på baggrund af sin hidtidige bruttoindtægt bliver omfattet af ydelsesloftet på 31.249 kr. om måneden (2019), og borgeren er visiteret til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den hidtidige arbejdstid. Hvis en borger f.eks. forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har haft en bruttoindtægt på 32.000 kr. om måneden, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid i forhold til det oprindelige timetal, vil ydelsesloftet være på 15.624,50 kr. om måneden."

Opfylder du betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes din tidligere bruttoindtægt ud fra:

1. den seneste lønindtægt, som du har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste
2. den indtægt, som du efter dine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor du endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet
3. dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
4. et beregnet beløb på grundlag af din hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar

Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis du normalt modtager tillæggene.

Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører - dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.

Bemærk: Eget pensionsbidrag skal ikke indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste (se principafgørelse 4-18).

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Du kan modtage kompensation i en kortere periode eller igennem en længere årrække. Tabt arbejdsfortjeneste er som hovedregel en løbende ydelse, der ikke kan tidsbegrænses. Det er bl.a. slået fast i principafgørelse C-24-08: ”Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset med mindre, der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Der var i sagen ikke truffet nogen aftale herom.”

Det er DUKH's erfaring, at mange kommuner tidsbegrænser i strid med reglerne. Det kan du læse mere om i Praksisnyt nr. 1

Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal der i sådanne tilfælde træffes afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.

Ophør og afvikling

Kompensationen ophører automatisk, når dit barn flytter hjemmefra eller fylder 18 år (se evt. principafgørelse 45-14). Hvis kompensationen ophører på et andet tidspunkt, som ikke på forhånd er aftalt, har du ret til fortsat kompensation i en 14 ugers afviklingsperiode gældende fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at modtage hjælpen bortfalder (se § 17 i bekendtgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste m.v.).

Den 1.1.2018 er der indført en ny varslingsordning i servicelovens § 3 a, som gælder for visse bestemmelser i serviceloven, herunder servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste.  Bestemmelsen betyder, at borgeren skal varsles 14 uger, før kommunen stopper hjælpen.

Hvis du ikke klager over afgørelsen på frakendelse af tabt arbejdsfortjeneste, løber varslingsperioden og afviklingsperioden parallelt, dvs. du har ret til kompensationen i 14 uger efter at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

Klager du derimod over afgørelsen til Ankestyrelsen, må iværksættelse af kommunes afgørelse først påbegyndes efter de 14 uger. Samspillet mellem § 3 a, stk. 2 og reglerne om afviklingsperiode efter § 42 i klagesager er beskrevet i betænkningen til lovforslag L 150.

”Endelig vil afviklingsperioden på 3 måneder (ændret til 14 uger/DUKH´s tilføjelse) for en afgørelse om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 først begynde at løbe efter udløbet af varslingsperioden”.

Det betyder, at du i klagesager har ret til en varslingsperiode på 14 uger, og herefter en afviklingsperiode på 14 uger.

Nedsættelse

Hvis dit timetal bliver nedsat væsentligt, kan hjælpen ikke blot nedsættes fra dag til dag. Se således principafgørelse 231-10, hvoraf det fremgår, at du ved nedsættelse af dækning for tabt arbejdsfortjeneste stadig har ret til fortsat tabt arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder.

Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Du skal selv som modtager af tabt arbejdsfortjeneste betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Vedrørende beregning af bidrag til pensionsordning kan du læse mere i principafgørelse 4-18.

Hvis du får kompensation på deltid, og du mister dit deltidsjob, har du mulighed for at få en supplerende ydelse i 3 måneder, så du kan forsøge at finde et nyt deltidsjob i perioden.

Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at du

1. er arbejdsløshedsforsikret
2. ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3. ikke er selvforskyldt ledig
4. ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og
5. ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning

Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb. Ydelsen kan højst udgøre 90 procent af forælderens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til dine og evt. ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Hvis du modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.

Hvis du ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Kommunen skal endvidere beregne et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til dig ved ferieårets start.

Barselsorlov og barselspenge: Som mor er du berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når du ikke længere har ret til barselorlov med fuld løn, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne i serviceloven for støtte til tabt arbejdsfortjeneste. Du har således valgfrihed mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven og dagpenge efter barselsloven, hvis du opfylder betingelserne i begge love.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn: Ankestyrelsen har i principmeddelelse 23-17 vurderet, at forældre kan vælge mellem tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven eller dagpenge efter barselslovens § 26, såfremt betingelserne efter begge regelsæt er opfyldt. Principafgørelse 23-15 vedrører dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom: Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Hvis I som forældre opfylder betingelser for begge ordninger, kan I selv vælge, hvilken støtte I vil modtage. Kommunen bør rådgive jer om forskelle på de to ordninger som f.eks. i forhold til ret til orlov fra arbejdspladsen og beregning af hjælpen.

Bekendtgørelse om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (se kapitel 2) (nyt vindue)

Vejledning nr. 3 til serviceloven (kapitel 9) (nyt vindue)