Selvhjælp

Navn:

Tabt arbejdsfortjeneste

Text:

Servicelovens § 42 om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er en af de paragraffer, som vi får flest henvendelser om i DUKH. På denne side får du  generel information om tabt arbejdsfortjeneste.


Du kan også finde svar på nogle at de spørgsmål, som vi hyppigt møder i vores rådgivning på de følgende sider:

Tabt arbejdsfortjeneste - betingelser

Tabt arbejdsfortjeneste - beregning

Tabt arbejdsfortjeneste - samspil med andre ydelser

Sub:
FAQ:
Overskrift:

Hvad er formålet med tabt arbejdsfortjeneste?

Tekst:

Formålet med dækning af tabt arbejdsfortjeneste er at hjælpe med;

  • at give familier med børn under 18 år med funktionsnedsættelse en ydelse til forsørgelse, som dækker en mistet indtægt.
  • at forhindre at barnets funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. 
  • at børn med funktionsnedsættelse kan blive i familien og leve så normalt som muligt på trods af og med barnets funktionsnedsættelse.
Overskrift:

Hvem er målgruppen?

Tekst:

Målgruppen er familier, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan også være familier, der har et barn med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.


Begge forældre kan få hjælpen, selvom de ikke bor sammen – også selvom den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden. (vejledning nr. 3 til serviceloven punkt 225)


Forældre til børn der er anbragt, kan ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste, undtaget særlige situationer hvor barnet skal på sygehuset, og hvor det er nødvendigt mor eller far er med.


Det vil oftest være forældre der modtager hjælpen, men andre personer end biologiske forældre kan også være i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Barnets stedforældre kan også få tabt arbejdsfortjeneste, når de er med til at forsørge barnet. Du kan læse mere i principmeddelelse C-1-01.

Overskrift:

Hvad er betingelserne?

Tekst:

Betingelserne er, at;

  • dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse
  • det er nødvendigt, på grund af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at dit barn passes hjemme
  • det er mest hensigtsmæssigt, at det er dig eller en anden pårørende, der passer barnet
  • du har et dokumenteret indtægtstab fordi du som forsørger helt eller delvis har måttet stoppe med at arbejde for at passe dit barn. Det kan også være at du er forhindret i at få et arbejde, fordi du passer dit barn med funktionsnedsættelse

Det er vores erfaring i DUKH, at forældre kan have svært ved at forstå, at de ikke er berettiget til at få dækket tabt arbejdsfortjeneste når de har et barn med en funktionsnedsættelse. Selvom dit barn har en funktionsnedsættelse, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt, at dit barn skal passes hjemme, eller at du har måtte forlade dit arbejde. Kommunen skal undersøge om du og dit barn opfylder alle de nævnte punkter, før de kan bevilge dig tabt arbejdsfortjeneste.

Hvad betyder begreberne betydelig og indgribende?

En betydelig funktionsnedsættelse betyder, at dit barns funktionsnedsættelse har alvorlige konsekvenser for dit barn og påvirker dagligdagen meget.

En indgribende lidelse betyder, at dit barns lidelse skal være så omfattende, at den har alvorlige følger i dit barns hverdag.


Kommunen skal lave en bred vurdering af dit barns samlede funktionsnedsættelse og livssituation. Der er altid tale om en konkret og individuel vurdering. Kommunen skal se på oplysninger om dit barns sundheds- og helbredsforhold. De skal undersøge hvordan dit barns funktionsnedsættelse påvirker hans eller hendes deltagelse i dagtilbud eller skole, i fritiden, socialt og hjemme.


Hvad betyder begreberne varig, langvarig og kronisk?

I praksis bruges udtrykket varighedsbegrebet, som er en samlet betegnelse for begreberne:

  • Varig
  • Langvarig
  • Kronisk

Varighedsbegrebet betyder, at der skal være tale om en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende og dermed

ikke er af mere forbigående karakter.


En varig funktionsnedsættelse betyder, at dit barns funktionsnedsættelse ikke bliver bedre indenfor kort tid. Normalt vil dit barn have funktionsnedsættelsen resten af livet.


En langvarig lidelse betyder for det meste, at dit barns lidelse vil vare et år eller mere. I nogle tilfælde vil du kunne få hjælp, selvom det bliver vurderet at dit barns lidelse varer mindre end et år.


En kronisk lidelse betyder, at dit barns lidelse normalt vil vare i flere år. Normal vil kommunen lægge vægt på, at dit barn har lidelsen resten af sin barndom.


Hvad betyder begrebet nedsat funktionsevne?

En nedsat funktionsevne betyder, at dit barn skal have en nedsættelse af fysiske eller psykiske funktioner. Det er ikke lægens vurdering eller en diagnose, der bestemmer om det er en nedsat funktionsevne. Når kommunen skal vurdere, om dit barn har en nedsat funktionsevne, skal de se på hvilke følger dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse giver i dagligdagen. 

Overskrift:

Hvornår kan du få tabt arbejdsfortjeneste?

Tekst:

Det kan være muligt at du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn eksempelvis:

  • har et stort plejebehov eller konstant skal være under opsyn, fordi barnet ofte er sygt eller ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger,  
  • ofte er vågent om natten og din nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt,  
  • skal ledsages til nødvendig undersøgelse, behandling/indlæggelse,  
  • ikke kan benytte et dagtilbud eller skole i fuldt omfang på grund af risiko for sygdom, hyppig sygdom eller træthed,  
  • har en funktionsnedsættelse eller lidelse der gør, at du ikke har mulighed for at tilgodese søskendes behov for omsorg,
  • er i skole eller dagtilbud, men hvor det ikke er muligt for dig at nå selv de mest almindelige huslige gøremål, når barnet er hjemme.

Kommunen skal altid vurdere præcist jeres behov for hjælp. Kommunen skal lave en helhedsvurdering i forhold til om der er behov for tabt arbejdsfortjeneste til andre formål end pasning af barnet. Eksempelvis muligheden for tabt arbejdsfortjeneste selvom barnet ikke er til stede.

Overskrift:

Tabt arbejdsfortjeneste ved strejke i skole/SFO

Tekst:
Bemærk: Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på grundlag af et pasningsbehov, der udelukkende opstod som følge af strejke på en skole og i en skolefritidsordning (PA 40-14).
Overskrift:

Kan begge forældre få tabt arbejdsfortjeneste?

Tekst:

Begge forældre kan godt få tabt arbejdsfortjeneste ved at dele det bevilgede antal timer. Eksempelvis hvis der bevilliges 20 timers tabt arbejdsfortjeneste, kan I vælge at dele timer så du får 15 timer og den anden forælder får 5 timer.


I meget særlige tilfælde kan du og den anden forælder få tabt arbejdsfortjeneste samtidig. Det kan eksempelvis være, I skal deltage i kurser om jeres barns funktionsnedsættelse, eller hvis barnet skal indlægges, og det er nødvendigt at I begge er der. I kan som udgangspunkt få dækket tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer tilsammen.


Du kan læse mere i principmeddelelse C-49-02.


Overskrift:

Hvor mange timer kan jeg få tabt arbejdsfortjeneste?

Tekst:

Der er ingen klare regler for, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste du kan få. Det afgørende er, hvor mange timer der er nødvendige for at varetage pasningen af dit barn og de formål der følger af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse.


Kommunen skal kun dække det fravær fra dit arbejde som skyldes dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse og ikke fravær som skyldes dine arbejdsforhold. Eksempelvis hvis du på grund af dit arbejde er nødt til at tage en hel fridag, selvom du kun skal til møde i 2 timer, vil det kun være tiden til mødet og transporten, som du kan få dækket.


Et andet eksempel kan være hvis du bevilliges tabt arbejdsfortjeneste 34 timer om ugen. Kommunen kan ikke give dig tabt arbejdsfortjeneste 37 timer om ugen, alene af den grund at du ikke har mulighed for at arbejde de sidste 3 timer.


Normalt kan du kun få tabt arbejdsfortjeneste op til 37 timer om ugen. Der er dog mulighed for at du kan få mere end 37 timer, hvis din normale arbejdstid fast ligger højere.


Du kan læse mere i principmeddelelse 15-09.

Overskrift:

Beregning af ydelsen

Tekst:

Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere. Med indførelsen af ydelsesloftet i 2011 gælder kompensationsprincippet dog ikke på samme måde som tidligere. Efter servicelovens § 42, stk. 3 gælder det nemlig, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 31.249 kr. om måneden (2019). Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.


I børn og unge-vejledningen er det anført i pkt. 237:


"Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfælde skal den tabte arbejdsfortjeneste fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt, ..., uden hensyntagen til ydelsesloftet.


F.eks. vil en borger, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en bruttoindtægt på 25.000 kr. om måneden, ikke blive påvirket af ydelsesloftet, mens en borger, der havde en bruttoindtægt på 32.000 kr. om måneden, vil blive påvirket. Dette vil gælde uanset det timetal, hvori de to borgere arbejdede.


Hvis borgeren på baggrund af sin hidtidige bruttoindtægt bliver omfattet af ydelsesloftet på 31.249 kr. om måneden (2019), og borgeren er visiteret til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den hidtidige arbejdstid. Hvis en borger f.eks. forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har haft en bruttoindtægt på 32.000 kr. om måneden, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid i forhold til det oprindelige timetal, vil ydelsesloftet være på 15.624,50 kr. om måneden."


Opfylder du betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes din tidligere bruttoindtægt ud fra:

  1. den seneste lønindtægt, som du har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste
  2. den indtægt, som du efter dine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor du endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet
  3. dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
  4. et beregnet beløb på grundlag af din hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar

Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis du normalt modtager tillæggene.


Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører - dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.


Bemærk: Eget pensionsbidrag skal ikke indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste (se principafgørelse 4-18).

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Overskrift:

Hvis du er omfattet af de ”gamle” regler

Tekst:
Før 1.1.2011 var der ikke noget loft for dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Alle, der i 2010 modtog dækning for tabt arbejdsfortjeneste, er fortsat omfattet af de gamle regler, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt. Dette gælder uanset omfanget af den udbetalte hjælp i 2010. Hvis du f.eks. har fået udbetalt dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med dit barn ambulante hospitalsbesøg, gælder ydelsesloftet ikke. Ydelsesloftet gælder heller ikke, hvis forældre, hvor den ene har modtaget ydelsen i 2010, efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden.
Overskrift:

Periode/løbende ydelse

Tekst:

Du kan modtage kompensation i en kortere periode eller igennem en længere årrække. Tabt arbejdsfortjeneste er som hovedregel en løbende ydelse, der ikke kan tidsbegrænses. Det er bl.a. slået fast i principafgørelse C-24-08: ”Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset med mindre, der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Der var i sagen ikke truffet nogen aftale herom.”


Det er DUKH's erfaring, at mange kommuner tidsbegrænser i strid med reglerne. Det kan du læse mere om i Praksisnyt nr. 1

Overskrift:

Frakendelse samt ophør og afviklingsperiode

Tekst:

Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal der i sådanne tilfælde træffes afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.


Ophør og afvikling

Kompensationen ophører automatisk, når dit barn flytter hjemmefra eller fylder 18 år (se evt. principafgørelse 45-14). Hvis kompensationen ophører på et andet tidspunkt, som ikke på forhånd er aftalt, har du ret til fortsat kompensation i en 14 ugers afviklingsperiode gældende fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at modtage hjælpen bortfalder (se § 17 i bekendtgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste m.v.).


Den 1.1.2018 er der indført en ny varslingsordning i servicelovens § 3 a, som gælder for visse bestemmelser i serviceloven, herunder servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste.  Bestemmelsen betyder, at borgeren skal varsles 14 uger, før kommunen stopper hjælpen.


Hvis du ikke klager over afgørelsen på frakendelse af tabt arbejdsfortjeneste, løber varslingsperioden og afviklingsperioden parallelt, dvs. du har ret til kompensationen i 14 uger efter at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.


Klager du derimod over afgørelsen til Ankestyrelsen, må iværksættelse af kommunes afgørelse først påbegyndes efter de 14 uger. Samspillet mellem § 3 a, stk. 2 og reglerne om afviklingsperiode efter § 42 i klagesager er beskrevet i betænkningen til lovforslag L 150.


”Endelig vil afviklingsperioden på 3 måneder (ændret til 14 uger/DUKH´s tilføjelse) for en afgørelse om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 først begynde at løbe efter udløbet af varslingsperioden”.


Det betyder, at du i klagesager har ret til en varslingsperiode på 14 uger, og herefter en afviklingsperiode på 14 uger.


Nedsættelse

Hvis dit timetal bliver nedsat væsentligt, kan hjælpen ikke blot nedsættes fra dag til dag. Se således principafgørelse 231-10, hvoraf det fremgår, at du ved nedsættelse af dækning for tabt arbejdsfortjeneste stadig har ret til fortsat tabt arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder.

Overskrift:

Pensionsbidrag og ATP

Tekst:

Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Du skal selv som modtager af tabt arbejdsfortjeneste betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.


Vedrørende beregning af bidrag til pensionsordning kan du læse mere i principafgørelse 4-18.

Overskrift:

Særlig supplerende ydelse

Tekst:

Hvis du får kompensation på deltid, og du mister dit deltidsjob, har du mulighed for at få en supplerende ydelse i 3 måneder, så du kan forsøge at finde et nyt deltidsjob i perioden.


Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at du

  1. er arbejdsløshedsforsikret
  2. ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  3. ikke er selvforskyldt ledig
  4. ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og
  5. ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning

Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb. Ydelsen kan højst udgøre 90 procent af forælderens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde. Kommunalbestyrelsen skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til dine og evt. ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Overskrift:

Tillæg til ferie

Tekst:

Hvis du modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.


Hvis du ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Kommunen skal endvidere beregne et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til dig ved ferieårets start.

Overskrift:

Regulering

Tekst:
Din fastsatte bruttoydelse reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den såkaldte satsreguleringsprocent.
Overskrift:

Forholdet til A-kassen

Tekst:
Du kan have ret til at få dagpenge udbetalt fra din a-kasse den dag, hvor du ikke længere modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 

Der findes i arbejdsløshedslovgivningen mulighed for at man kan se bort fra perioder, hvor du har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Flere forhold  kan dog også bevirke at du mister retten. Eksempelvis kan syge-, barsels- og ledighedsperioder forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste få betydning for, om du efter perioden med tabt arbejdsfortjeneste vil have ret til dagpenge.  

Kontakt din A.kasse for nærmere rådgivning din berettigelse til dagpenge. 
Overskrift:

Ophold i udlandet

Tekst:
Du kan tage tabt arbejdsfortjeneste med til udlandet efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at der er tale om midlertidige ophold, og at du inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp.
Overskrift:

Samspil med anden lovgivning

Tekst:

Barselsorlov og barselspenge: Som mor er du berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når du ikke længere har ret til barselorlov med fuld løn, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne i serviceloven for støtte til tabt arbejdsfortjeneste. Du har således valgfrihed mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven og dagpenge efter barselsloven, hvis du opfylder betingelserne i begge love.


Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn: Ankestyrelsen har i principmeddelelse 23-17 vurderet, at forældre kan vælge mellem tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven eller dagpenge efter barselslovens § 26, såfremt betingelserne efter begge regelsæt er opfyldt. Principafgørelse 23-15 vedrører dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.


Pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom: Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Hvis I som forældre opfylder betingelser for begge ordninger, kan I selv vælge, hvilken støtte I vil modtage. Kommunen bør rådgive jer om forskelle på de to ordninger som f.eks. i forhold til ret til orlov fra arbejdspladsen og beregning af hjælpen.

Overskrift:

Rådgivning og vejledning

Tekst:
Hvis du har modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste i en længere årrække og efterfølgende har svært ved at komme tilbage til dit hidtidige erhverv eller i det hele taget finde arbejde, kan du få rådgivning og vejledning fra din sagsbehandler. Han eller hun kan også henvise dig til det lokale jobcenter med henblik på støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-15.00
Tirsdag
09.00-15.00
Onsdag
09.00-15.00
Torsdag
09.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk